Bilreklamer
Bilreklamer giver dig en unik brandingmulighed
Bilreklamer er din kørende reklamesøjle. Det er kun dit køremønster der sætter grænser for, hvor mange og hvem du når ud til med dit budskab. Hos Dansk Skilte Center har vi mange års erfaring med at udvikle og montere bilreklamer og foliering af biler, der fanger opmærksomheden og klart leverer dit budskab. Vi monterer bilreklamer og autodeko på alle typer køretøjer. Fra almindelige biler over transportere til lastbiler og specialkøretøjer – der er ingen grænser for hvilket køretøj der kan få en bilreklame påmonteret eller blive folieret.
Bilreklamer eller foliering?
En bilreklame eller autodeko kan monteres på alle lakerede flader på dit køretøj og dit køretøjs lakering og farve kan stadig ses. Det er en nem og billig måde at brande sin virksomhed på. En foliering af bilen bliver lagt oven på køretøjets lakering og erstatter derfor bilens oprindelige farve og udtryk med totalpromovering af din virksomhed. Der er særligt nyttigt, hvis I har en særlig farve som del af jeres brandunivers, og det giver en unik mulighed for at blive lagt mærke til i bybilledet og på landevejene.
Dansk Skilte Center giver dig den komplette løsning
Når du vælger Dansk Skilte Center som leverandør af din bilreklame, er du sikret en komplet løsning, lige fra idégenerering over grafisk oplæg til montering af bilreklamen eller foliering af bilen. Vi har specialister siddende klar til at hjælpe dig med alle facetter i at udarbejde den optimale bilreklame, der sætter din virksomheds brand i fokus.
Kontakt en af vores sælgere for en indledende dialog om jeres behov og hvordan vi kan hjælpe med at få dem indfriet. Du kan ringe til os på 65 92 65 65 eller sende en mail på info@danskskiltecenter.dk
Se flere af vores løsninger inden for skilte, pyloner, print og folie, byggepladsskilte, galgeskilte og meget mere, her.